Projekt Lejregård - den økologiske bondegård børnehave - et lille smørhul

Lejregård Bondegårds Børnehave, beliggende i udkanten af det natursmukke Lyndby ( Lejre Kommune ), er en lille alternativ / økologisk børnehave i et ægte bondegårdsmiljø. Børnehaven er nyoprettet i en smuk gammeldags stald efter byggeøkologiske principper med tilhørende naturområde.

Lejregård Bondegårds Børnehave har dyrene i marken og i stalden, som er en vigtig del i vores naturpædagogiske forståelse og oplevelse.
Lejregård Bondegårds Børnehave er et lille smørhul – en vildt voksende, duftende og blomstrende have.

Vi oplever årets rytmer og årstidernes skift, susende blæst, smukt solskin, snefnug og iskrystaller, mudder i regnvejr og fuglesang i alle havens rosenbuske og frugttræer.
Her inddrages børnene i nyttige opgaver, hvor de bliver set og værdsat, hvor de hjælper til og hvor de føler sig taget alvorlig.

Vi har bevidst valgt en ”lille” børnehave ( op til ca. 25 børn) som er
overskueligt for os alle, hvor tryghed og et forpligtende fællesskab kan vokse. Børnene er i alderen 2 1/2 år til skolestart. 
Fællesskab, nærvær, rytmisk genkendelighed i takt med året og naturen, kreativitet og en glad barndom i trygge rammer er nøgleord bag denne alternative pædagogik.

Naturen er vores daglige medspiller, vi viser respekt og gør os basale erfaringer i naturen.

Her er tid til at fordybe sig, til at falde til ro, til at dvale, til at nyde og slappe af og til at opbygge bærende venskaber og et socialt netværk.
Børnenes daglige færden i naturen gør dem robuste og stærke. Her får børnene masser af bevægelse og fysiske udfordringer. Her bliver børnenes behov set og forstået, her er tid til omsorg og til at lytte til dem. Børnene lærer også at lytte til hinanden og vi vægter at der dannes gode venskaber.

Lejregård Bondegårds Børnehave satser på god og nærværende voksenrelationer og ressourcer som sikrer mere tid til det enkelte barn. 

Kombineret med sund og alsidig kost bidrager dette til robusthed, sundhed og en fantastisk udvikling – kort sagt - et godt børneliv.

Den pædagogiske struktur i hverdagen tilgodeser behovet for den frie leg og samling. Vi holder af at synge, tegne, læse bøger, fortælle eventyr og tale sammen og med hinanden, vi tager os god tid til fællesspisning, som foregår for det meste i naturen. Vi fester og fejrer med smukke festtraditioner efter årstider og højtider.

En idyllisk bondegård, gårdens dyre, vores store have og økologiske marker udenom danner rammen om legen og læringen og de alderssvarende udviklings-processer.

Vores kæphest er ridning og omgang med vores dejlige islandske heste. Vi har mange års positiv erfaring i pædagogisk ridning og ride terapi. Også vores udvalgte hunde spiller en stor rolle i hverdagens pædagogik.

Lejregård Bondegårds Børnehave har mange års god erfaring med integration af børn med særlig behov såsom sansesarte børn mm.
Medarbejderne  i denne børnehave er bl.a. uddannet som skolelærer, naturvejleder eller livskunstner.